Friday, 20 April 2012

Opnået uskyld


Bladtegning er noget snavs. Uskyldig er den aldrig. Den er ikke ubetinget, for den er reflekteret. Det var ligefrem den, som sendte Kierkegaard ud over kanten. Den har en bestiller og er følgelig ikke autonom, og auratisk er den slet ikke ved at være uden original, eller rettere, den er et grafisk blad, der hver gang møder sin beskuer trykt i et seks-cifret antal eksemplarer. Bladtegningen er så jordisk, som tænkes kan. 

Autenticitet. Ikke det, der ligner.

Men inden begrædelighederne erklæres, så lad os kaste ind, at det netop skyldes bladtegningens iboende hang til udforskning og udfordring. Alene denne blog er forbudt i visse nationer, fordi den beskæftiger sig med en kunstform, som despoter møder med angst. Tegnerne lyttede til Kierkegaard og tog hans diktum om "komisk komposition" på sig. Adorno vil sandsynligvis stadig se på dem med skepsis, men de har Høffding i bagagen. Se en bladtegner i aktion, hvordan han eller hun skærer vores fælles rum ind til de fire streger, der genskaber livet, for nu at gentage den gamle kinesiske anekdote om kunstnerens evne. 

Uskylden er tilsyneladende, for bladtegneren tog nødvendigheden på sig. Væsentligheden helt ind på den anden side af det smerteligeKianoush Ramezani kan fejre nytår i sit franske eksil, langt fra det Iran, han måtte flygte fra. Selv tegner han sig som guldfisken hængende på kanten af glasset, gispende efter luft.

Kianoush Ramezani: I was born in Rasht, the capital of Guilan, the Northern province of Iran, a green paradise beside the Caspian sea. The first day of the Spring (21th March) is the Persian new year, since hundred years ago, Persian families make a symbolic table with 7 elements to welcome Nowruz, also they use to put a Golden fish beside these 7 elements on this table. 
Happy Persian new year. Kianoush From Exile. 18.3.2012.


Se, det er kun yderpunkterne af de diskusioner som animeres af Jørgen Dehs' seneste epos Det autentiske; Fortællinger om nutidens kunstbegreb, som udkom i denne uge på Forlaget Vandkunsten. 



Jørgen Dehs inddrager æstetikkens lange linjer fra det sene 1700-tal, der også så opkomsten af bladtegningen, som vi kender den i dag, og diskuterer kunstens domæne som opnået uskyld, eller uskyld for viderekomne. Selvom uberørtheden kun er tilsyneladende, angår den dog endnu forelæggelsen. Æstetikken er per tradition meget lidt billedhenvisende. Det gælder om ikke at binde sig til det faktiske, historiske, frem for det mulige, ideale.

Men Kierkegaards snart sagt eneste diskuterede billedeksempler var to billigtryk. Det kunne måske vise sig, at tegneserien var stedet for menneskets evige søgen. Tak atter til Kianoush Ramezani og Ivar Gjørup, og Ivar, det er en aftale, så snart du er ude af din platonske oversættelseskælder, er det tid at kaste os ud i umulige tanker.




Jørgen Dehs, Det autentiske; fortællinger om nutidens kunstbegreb (København: Forlaget Vandkunsten, 2012).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...