Monday, 6 August 2012

På Gyldendal læser de ikke bøger


Hvordan kan et omslag som dette forklares?




Mrs Gaskell var samtidig med Dickens, og skrev om industri, sult, om at samle sig i fagforeninger for at bryde sultens herredømme og at strejke for at vise fælles styrke, kun for at blive mødt med vold fra arbejdsgivernes side. Hos hende får vi synet på industriarbejderne under huden, alene gennem omtalen af dem som "hands" frem for det hele menneske. 

Eller hendes sætning, hvordan en flok piger fra et af bomuldsvæverierne straks ser, at heltindens bomuldskjole er en billig sag til 9 pence meteren - den sætning rummer på egen hånd en sociologi, kritisk nerve - og æstetik i forening, som ingen historisk skrivende forfatter kan komme i nærheden af. 

Men omslaget. Maleren bag, Gaetano di Martini, blev lige akkurat født omkring tidspunktet for romanens førsteudgave, hvad der åbenbart har været anset for tilstrækkelig dokumentation. Romanen vil typisk rette sig mod et kvindeligt publikum, og ærligt talt, hvornår har det interesseret kvinder at se på halvtafklædte pigebørn? Det eneste fornuftige argument synes at have været, at ingen alligevel vender tilbage efter at have købt - 1 - bog her i livet, så de kan alligevel lige så godt lokkes og gå skuffede forkert med det samme.

Bogomslag er reklame. De skal gribe og give os ubændig trang til at gå med ind i fortællingen: 


Nu kan det indvendes, at dette bind er indbundet og med guldsnit. Der har været tilstrækkelig økonomi i dens tilblivelse til, at Valdemar kunne komponere omslaget med nordlys lagt i guld til antydning af fortællingens storhed indeni, og de har taget sig tid til at blive enige om den rigtige farve til bindet, hvad der tilsammen giver trangen til at holde det i hånden. 

Virkeligheden har nu ikke været mindre krævende her end i nogen andre opgaver. Der var altid en betaling at forhandle, en modpart, der begræd forlagets økonomi, og om han kunne aflevere om senest en time? Mange udgaver blev til føljetoner, præcis som Dickens' og Gaskells bøger i sin tid, hvor alle kunne få råd til de billige hæfter og skabte efterspørgsel efter næste kapitel. Og hvis de ikke skulle være fanget ind, blev kunderne lokket til med råbetekst som billedelement og tilbud om under ingen omstændigheder at gå glip af et eneste hæfte - der var dog 92 af dem:



Dr. Holmes' gennemborende blik er i sig selv en lyskegle, der blotlægger selv det mindste kræ. Vi er på dette tidspunkt i 1905. Valdemar burde havde fået vederlag, da Hollywood årtier senere maskerede Boris Karloff:




Det gode omslag forudsætter basal interesse i bogen og dens læsere. Engang jeg som studerende på Kunstmuseet kom til at svare en telefon fra Gyldendal, savnede de forslag til et passende maleri til en paperbackudgave af Selma Lagerlöfs Gösta Berlings Saga. Det var den allerførste bog, jeg læste på egen hånd som 6-årig, og bare jeg hører titlen er jeg tilbage i luftens iskrystaller, bjørne ved nat og træstammerne i det brusende vand. 

Da jeg salig begyndte at nævne billedelementerne i romanen, lød der råbende forargelse det fra den anden ende af røret:

- Jeg har da ikke LÆST den!



Den fik vist omslag af nogle trætte træer i tåge, var det? En stor tak til Søren Tordrup for hans uforlignelige bogfund!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...