Tuesday, 5 February 2013

36 sekunder henover tegnerens skulder


Annette Carlsen lagt en lille video på youtube over katten Emil, og når det gælder at se med over kunstnerens skulder, holder vi os ikke tilbage:







Da Annette tegner hurtigere, end ord kan nå at følge med, så lad os se nærmere via skærmdumps. For i tegneprocessen ser vi valg, hvor præcist hver streg følger op på den foregående, som nedenfor, hvor Emils vippende hale forlænges af et sultent hønsenæb:


Den bistre hane føjes til, tegnet omkring hønens kontur. Han indgår i stregens mosaik på samme tid som han nu træder voldsomt ud af papiret. Han kommer nærmere os end hale og høne:


Og så reagerer Emil, pludselig har han noget at spille op mod, og så folder også han sig ud. Viskelæderet kommer frem:


Han skyder frækt ryg og begynde at krybe væk på den anden side af hegnet uden at halen behøver at flyttes, den vipper stadig faretruende foran næbbet:


Således en hel lille verden med æbleskrog og hønsehjerner i spil. Hvor det må tilføjes, når nu vi på denne blog taler om portrætter, så ofte den kan lade sig gøre: Sådan ser rødpelsede Emil vitterligt ud!





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...