Monday, 4 March 2013

Kopier af værdi


Bruun Rasmussen har to Ib Andersen-tegninger til snarligt salg, som på skærmen fornemmes at være kopier. Blækket er ensartet uden modulationer over hele fladen, papiret er gulnet til en brunligt lød som kopipapir fra 1950'erne gør, og overhovedet savnes fornemmelsen af, at dette er tegninger, som har været i hænder. Vurderet på baggrund af skærmbillederne, som sagt. 

Højtelskede sikkert, er disse tegninger, der har levet et liv i skønne og langt ældre rammer, og som derfor har haft lige så lang en historie som deres originaler. Måske er disse tos historie snarere langt større ved at have været set hvert eneste dag. 

Men hvis fornemmelsen er rigtig, er de økonomisk set værdiløse, og alene det, at spørgsmålet opstår, øger respekten for den linje Dansk Plakatkunst har lagt. De har genoptrykt gamle plakater med en kvalitet, der næppe kan gøres bedre i dag. Men dertil har de ladet deres logo trykke forneden på samme måde som Sophus Kruckow i sin tid satte sit trykkeris navn på originalen. 

Det vil betyde, at alle professionelle led, fra samlere, kendere og museumsfolk til auktionshusene, fremover vil vide præcist, hvad de har i hænderne. Med den mulighed, at netop disse plakater vil bevare en værdi, fordi alle vil kende deres historie. Originalerne vil stadig være i deres egen sfære, men det gode produkt, hvis baggrund kendes, vil altid nyde respekt.

Valdemar Andersen: Plakat til Plakatudstilling i Zoologisk Haves abehus, 1908. Dansk Plakatkunst, foto: Pernille Klemp.

Hvad der naturligvis er en undskyldning for atter at vise Valdemars abe. Han er og bliver til at fortabe sig i, når penselhårene i sin tid har skabt samme bevægelse med fornemmelsen af fedtet overflade, der forbliver pels for selv det mest nærsynede blik. Hele plakaten er blevet til, som havde aben selv fået lov at lade maling løbe over fladen.

Aber løber gennem hele Valdemars produktion, hver gang med første afsæt i skitser på stedet i Zoos abebur. Vi kender ikke det præcise forlæg for vores plakatabe, men disse to kommer nær - stadig årvågne dyr, som ophæver, hvem som egentlig ser på hvem i en zoologisk have. Men også mønster i fladen, den ranke bag den foroverbøjede med halerne i spiraler.


Denne og nedenstående skitse befinder sig på Det Kgl. Bibliotek, fotograferet med tilladelse fra Kort- og Billedsamligen. Den svage fotokvalitet tager jeg som altid på mig.

Kronen på værket i abehenseende blev Abildgaardsalen på Christiansborg, hvor denne fyr er at finde, som eksempel på om ikke dansk fauna, så fauna, der befinder sig i Danmark. Valdemar har på skitsen beskrevet de ønskede farver: Grøn på forben og hoved, hvid bug og indvendig på benene. Gult skæg. Naturligvis.




ETA: Noget ved aberne fornemmes bekendt, jeg er hele dagen gået tilbage til en plakat også fra 1908 med to årvågne løver, her i skitse på Designmuseum Danmark:


Fotoet er taget til studiebrug og den manglende kvalitet tager jeg derfor også her på mig.

Valdemar kan have overvejet at gentage effekten af dyr i to lag. Den ene holder sig rank, mens den anden strækker sig, konstant skiftende, så alle synsvinkler er dækket ind. Det giver fornemmelse af rytme over fladen og et glimt af dyrets instinkter fra dets ukendte vildskab. Plakaten reklamerede for en foredragsaften over "det mørkeste Afrika". En generation senere rejste Paddington fra Darkest Peru.

Plakatens format har dog udelukket halernes poetiske snirklen, og han har i dette tilfælde valgt den ene abe lagt ud i fladen, kun med pelsen til at danne lag. Vi er på ingen måde utilfredse.


- og så skal det for en god ordens skyld understreges, at Ib Andersen-tegningernes ægthed i mellemtiden er blevet bekræftet af troværdig kilde.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...