Thursday, 11 April 2013

Tegner og Museum i gensidighed


Valdemar er overalt. Han er at finde i private hjem, i slotte og retssale, på plakater og i bøger. Og så befinder han i alle museumstyper og arkiver, vi har herhjemme.


Et eksempel på et bogomslag med benene i indtil flere tidsaldre. Det har udsigelseskraft til være en plakat, og det er karakteristisk, at plakatformatet går igennem hele Valdemars livsværk. Samtidig har bogryggen de bladranker, han bragte med sig fra sin ungdoms jugendpåvirkning. De genfindes i hans senere monumentaldekorationer som Administrationsbygningen i Aalborg, så på alle måder en monumental bogforside.
Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.


Det er ikke mange andre kunstnere beskåret, men lidt bagvendt har det gjort ham mindre synlig i kunsthistorien, fordi der ikke har været et koncentreret blik på ham. Af samme grund har det været en opdagelsesrejse at gå helt ind i hans univers, hvor nye fund er væltet frem og næsten hver dag bringer stadig ny viden, for interessen for ham udenfor fagkunsthistorien er stor. Det kan ikke siges for ofte, at Valdemar skriver man ikke om alene, men i et vidtforgrenet netværk af stærke og engagerede mennesker.


Skitse til monumentaldekoration til den danske pavillon på San Franciscos Panama-Pacific International Exposition, 1915. Der var verdenskrig, så dekorationerne blev lavet herhjemme og afskibet. Han så dem aldrig sat op, men en udvandret tante sendte detaljerede beskrivelser hjem. De i alt fire vægge er et perfekt eksempel på hans motivverden, på denne væg rygende, nærmest ildsprudlende skorstene, dertil kunstneren, der udvikler nye modeller på Bing & Grøndahl, der en i periode også var hans egen arbejdsplads, og med "Damerne" i centrum, der bemalede kunstnernes værker. Valdemar var en af deres yndlinge, hvad han har besvaret med roser og bladranker svunget over deres yndefuldt bøjede nakker.
Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.


Men lad os tage et nærblik på et sted, hvor han er særligt stærkt til stede: Designmuseum Danmark, der indtil for nylig hed Kunstindustrimuseet. Museet blev grundlagt på den tid, hvor Valdemar begyndte at vise talent for kunsten, gik et par måneder på Akademiet og hurtigt igen stak af. Tiden havde brug for netop hans talent til hurtigt omsatte tegneopgaver til plakater, tidsskrifter, snart efter også aviser, og gadeformatet førte til dekorationsopgaver af en størrelsesorden, der knapt er set siden.


Formgivningen i tre dimensioner kan han have haft med hjemmefra. Denne er pigen med sommerfuglen øverst på uret i Valdemars spinkle monumentaldekoration til Abildgaardsalen, Christiansborg.

Museet har en særlig historie ved at være skabt til at gøre aktiv forskel. Alle museer har en hensigt om at skabe indsigt, men målsætningen for de nyoprettede kunstindustrimuseer på denne tid var at skabe bedre produkter i et samarbejde mellem kunst og industri.

Valdemar var nærmest skoleeksemplet. Han kom fra håndværkerstanden. Hans Far var snedkermester, og hans søn har haft fornemmelsen for det af hånden skabte med sig hjemmefra, mens Museet har kunnet supplere med blikket for den æstetiske dimension.

Kunstindustrimuseet forbandt allerede i sit navn de to elementer i indbyrdes spænding, kunst og industri. Industrisamfundet var en menneskealder gammelt. Nyt derimod blev det med Valdemars generation at løse industriens opgaver ved at betinge sig som kunstnere. Han selv så aldrig en degradering over at arbejde i nye medier og fastholdt ufravigeligt sin kunstnerstatus. Alle værker bærer hans signatur uanset hvor mange tekniske led, de skulle igennem.


Signaturen, hvormed han hver gang markerede sin status som skaberen af netop dette værk.
Detalje fra plakat, Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.

Jeg har kaldt et vist bevægelsesmønster for baglænsgang, når en fornemmelse rammer baghovedet, at dette er set før, hvorefter man bakker tilbage for at se nærmere. Valdemar rejste meget lidt, så genkendelse opstår med ikke så få værker i Designmuseets gemmer.

Lad mig indføje en stor glæde over accessionsnumre, der rummer årstallet for deres ankomst til Museet. Det gør det hurtigt at afklare, om Valdemar kan have set det og måske selv have holdt det i hånden, når Museets direktør Emil Hannover glædesstrålende har måttet fremvise et nyt fund. Breve mellem dem findes kun sporadisk bevaret, men vi ved, at Valdemar har rådgivet Hannover personligt.


Detalje af Nimbus-plakaten fra 1926. Løsningen til den skal findes i Museets samlinger, hvad dog ikke vil blive afsløret her, da den indgår i et manuskript.Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.

Valdemar endte med at give at blive en eventyrfortælling for Designmuseets liv og virke: Hans værker findes i alle Museets samlinger. Broderi, porcelæn, plakater, dekorationsskitser, bøger, ex libris, og meget, meget mere. Værker, der er forbundet på tværs i hans livsværk, som de er forbundet med de samlinger, der gav inspiration til dem.

Dertil noget af det vigtigste i en samling som denne, hvor ikke alt har kunnet virkeliggøres. Især ikke hvor kunstneren tog overhånd, og overdådigheden måtte forblive på skitseplanet:


Et eksempel på en bogside til Kiplings Junglebogen, der blev så pragtfuld, at den blev for meget for dens forlægger, der sagde kategorisk nej. Tænk, om den havde fået virkelighed. I dekorationen gemmer sig alle junglens dyr, der ville have været en opdagelsesfærd for generationer af børn. Men det blev ved skitsebladet.
Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.

Detalje fra Junglebogs-skitsebladet med et stk. eksotisk dyr.
Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.

Valdemar levendegør dermed museets grundsætning, og hvis nogen skulle lide af angst for at krydse dørtærsklen til museer i dag, kan vi bekræfte, at det er forfærdeligt farligt at træde indenfor i Designmuseum Danmark. Man risikerer at blive kunstner.


Detalje af butiksskilt til Curacao-reklame. Så udsøgt, at det gjorde ondt på kritikeren Sigurd Schultz at tænke på, at det skulle stå hos en urtekræmmer.
Designmuseum Danmark. Eget foto til studiebrug, deraf den ringe fotokvalitet.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...