Saturday, 11 May 2013

Autodafé Berlin 1933


Der findes ikke noget større for en efterforskning, når man tror at vide, kun for så at opdage, at der findes mængder af materiale, der ikke har været vendt før.

Materiale, som ligger i sit eget støv fra 1933. Sådan har samværet med den nazikritiske Hans Bendix været den allerseneste tid. Jeg troede at være færdig, nu skæres kapitlerne op til nye vinkler med et intenst ønske om at dagene kunne byde på mere skrivetid.

Omtrent hver dag i år byder på sit 70-års jubilæum for nazisternes afskyeligheder - i går var det således autodaféerne, afbrændingerne af bøger af den farlige mennesketype, som tænkte selvstændigt og ønskede af deres læsere, at også de skulle tænke selv. Gerne i opposition til forfatterne. Det var kun nazisterne, der frygtede modsigelse.

Autodaféer er typiske ved den meget offentlige handling, den symbolske udryddelse foran alle til skræk og advarsel, men netop ved deres synlighed er de hver eneste gang gået over i historien som erindring frem for udryddelse. Da Lars Becker-Larsen netop var hjemvendt fra optagelser i Vatikanet til sin dokumentarfilm Den bevægede jord, diskuterede vi - indtil læsesalsvagten på KB løftede pegefingeren, at nu var det tid til arbejdsro - hvordan Vatikanet endnu er hjemsøgt af det faktum, at de brændte Galileo Galilei i sin tid. Ikke, at de vil indrømme det, men det kræver til stadighed krumspring at finde nye bortforklaringer. Det er denne vinkel, Michel Kichka har taget op:


- let at brænde, at vende dette historiske blad vil blive det sværeste!!
Michel Kichka: Autodafé, Allemagne, 10 Mai 1933, 10 Mai 2013.

Og sådan så det ud i tegnet form i 1933:


Hans Bendix, Aandehullet 1933
- første gang trykt i Social-Demokraten på dagen for bogafbrændingen.


Aldrig tegnede Hans Bendix dikatoren med mere indtrængende sygt blik.

Sigende, at der genkommer en del brændende titler fra tegningen dengang og den i dag. Herunder Einstein, der i 1933 var symbolet på den frie tanke og bidrog til Bendix' tidsskrift Aandehullet. Hans modsætning findes i begge tegninger: Den tunge krop uden tanke, der gør afbrændingen mulig. Han er lige så ansigtsløs, som bøgerne lyser af hver deres personlighed i bunken. 

TAK til Michel Kichka og Hans Bendix, der gør det umuligt at vende historiens blad for dem, som helst ville glemme.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...