Tuesday, 9 July 2013

Disneykysset


DET ER GRUNDTVIGS SKYLD!

- runger den genkommende anklage her i huset. Hvor fritænkning omklamres og druknes, har hans selvtilfredshed uvægerligt været på spil. Træffende tegnet af Per Marquard Otzen, hvordan selv den utilpasse Kierkegaard er indfanget i den kvælende præstedyne, han så intenst søgte at gøre op med.

To århundredskifter senere er udsynet kun blevet mere tilsvinet nuttet på bekostning af byen og menneskene, de bofaste som de tilrejsende. Som kom de sidste til København for at tulle frem for at udforske de veje, som Kierkegaard sled i sit korte liv. Lad os give sommerordet til Per Arnoldi:


Per Marquard Otzen, Romantikkens mænd: H. C. Andersen og Herman Bang, Per Marquard Otzen og Joen Bille,
Grundtvig og Kierkegaard
, 20.9.2011.



Ved PER ARNOLDI:



Man kunne fristes til at tro, at de 200 mill. svin der lever (og dør en pludselig død) i dette land, altså grisene, har fået stemmeret, bestemmer alt og er blevet rollemodeller.

Idag cyklede jeg med dødsforagt op af Klosterstræde og blev mødt af DET LILLE TOG!!!
Det er bunden.
Og senere her til aften forfulgte DET LILLE TOG mig ovre på kajen ved Amaliehaven.


Det ville være den totalt ydmygende død, at blive kørt ned af DET LILLE TOG!!

En by der har ET LILLE SJOVT FUTTOG er holdt op med at være en by, men er blevet et billede af en by… som man så altså futter så sjovt igennem.
København forestiller, i al sin sønderbombede og uværdige elendighed, en by ved navn København.
Nede i Paris skulle man tro, at Rue Mouffetard, trods megen turistet nysgerrighed, stadig var en gade i Paris.
Og så kommer DET LILLE TOG kraftædemig futtende!!!


Det er dødskysset.
DØDSKYSSET!!!
DISNEYKYSSET!
Det er identitetskrænkende.


Hvis jeg stadig var formand for Kunstrådet lagde vi tegnestifter, eller vejspærringer ud…
Det er meget uhyggeligt og krænker al autencitet, også i de stakkels udenlandske gæsters oplevelser.
Det er ikke harmløst.
Det er slut.
Det dødskys har vi forlængst både givet og modtaget, svinetungedybt, i dette lille griseland.
Her er INTET at komme efter.
Jeg cykler daglig rundt i Frederiksstaden og på kajen og oplever turisternes desperation, når havfruen er overstået.

Vi skulle bruge alle de mange turistpenge på at undskylde, da man åbenbart ikke har tænkt at udbedre den grundlæggende holdning.!!!

Vi havde i al vores skødesløse svinagtige velstand chancen for at FORFINE… og vi har valgt at forfladige.




Må vi også fra bloggens side foreslå civil ulydighed?
Her i det lille provokationsformat over svinet i dansk selvforståelse.
Den dukkede uautoriseret op foran Christiansborg i 1984.
Først efter flere år blev kunstnerens navn fundet nedenunder: Benny Dahl.
Og ja, fotoet er overordentligt meget kedeligt, men det er BEVISET på, at ulydighed betaler sig,
- det er fra dets registrering på KØS, Museum for Kunst i det Offentlige Rum. 


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...